Hængestol indendørs

Om du ønsker dig en hængestol indendørs, udendørs, med eller uden hynde og tværstang, så har vi helt sikkert en hængestol, der kan opfylde dit behov. Med en hængestol indendørs er mulighederne mange. Der findes mange forskellige typer hængestole med hver deres egenskaber. Du kan læse mere om vores forskellige modeller her.

En af de store fordele ved hængestole er, at du kan have flere ophængssteder, og nemt flytte hængestolen med dig rundt efter behov. Læs mere i bunden af siden her, om dine anvendelses-, materiale- og ophængsmuligheder når vi taler hængestol indendørs.

Rigtig god fornøjelse!


{{amount}}

Anvendelsesmuligheder for en hængestol indendørs

En hængestol er genial til samvær og nærhed med børn, og er især egnet til amning og flaskegivning, hvor man kan opnå samme vuggende bevægelser, som dem barnet kender fra sin tid i mors mave. Både en hængekøjestol og en siddehængekøje vil derfor gøre det godt i soveværelset eller på spædbarnsværelset.  

En siddehængekøje er desuden også velegnet til vugge til spædbørn, på lige fod med en slyngevugge. Når baby selv kan sidde, kan man gå over til vores baby hængestol, som er en vidunderlig, hængestol fra ca. 8 måneder og frem til ca. 3 år.  

En hængestol til børn indbyder til leg. Det større barn, der selv kan kravle ind og ud af en lavthængende hængestol, vil kunne have glæde af både hængekøjestol og især en siddehængekøje. Du kan læse mere om forskellen på de forskellige modeller her.

Teenagere vil elske en hængestol, uanset model, som en ekstra siddeplads, når der er venner på besøg, eller som læsestol, når der skal læses lektier. En siddehængekøje i net, indbyder til at læne sig tilbage, slappe af og flyde mere ud end de andre modeller. Med flere ophæng rundt omkring i hjemmet, kan teenageren selv flytte hængestolen fra rum til rum efter behov.

I stuen eller alrummet kan en hængestol gøre sig godt både til kaffedrikkeri, læsning og tv-kiggeri. Vil du sidde mest muligt oprejst og have kontrol nok til at drikke, mens du sidder i din hængestol, skal du enten vælge en klassisk hængestol med madras eller en hængekøje stol i stof med tværpind.   

Materialeegenskaber

Hvis du udelukkende vil bruge din hængestol indendørs, skal du ikke tænke over materialevalget i forhold til vejr og vind, og du kan derfor fokusere på de andre egenskaber, de forskellige materialer yder.

Hængestole af net er smidige/fleksible i forhold til hængestole lavet i stof, men egner sig som udgangspunkt ikke til alt for små fingre og bare tæer, der ved leg kan sætte sig fast i nettet. Outdoor PRO stof er coated med et vejrbestandigt materiale, som også gør, at væsker preller nemmere af, ligesom de er mere modstandsdygtige overfor smuds generelt, og derfor egner sig særlig godt til babygylp og chokoladefingre. Siddehængekøjer egner sig, uanset materialet, særligt godt til leg, da de ikke er udstyret med tværstang, og det derfor kan gå vildt for sig, uden man skal bekymre sig om at komme til skade på pinden. Er du til økologisk bomuld, har vi også en  hængekøjestol i økologisk bomuld.  

Ophæng af hængestol indendørs

Hvis du ikke ønsker din at din hængestol indendørs skal hænge i et stativ, skal du montere ophængskroge. Alle hængestole med tværstang har ét samlet punkt til montering i loft, bjælke eller, hvad du måtte ønske af fikspunkt over hængestolen. En siddehængekøje monteres mellem to ophæng, ligesom en hængekøje, hvorfor disse hængestole egner sig bedst til at hænge i et hjørne indendørs.  Ved loftophæng skal du som udgangspunkt bruge reb, én gyngekrog og én karabinhage, og ved vægophæng med to fikspunkter, skal du bruge det dobbelte. Derudover kan du tilføje enten en fjeder eller en svivl for mulighed for henholdsvis at kunne hoppe eller dreje i din hængestol. Du finder alt tilbehør til ophæng på siden her.  

Ønsker du fleksibilitet til at flytte rundt med din hængestol, uden at skulle have flere ophæng rundt om i hjemmet, er en hængestol på stativ noget for dig. Du kan læse mere om brugen af hængestol på stativ både udendørs og indendørs samt til institutionsbrug i artiklen her.

Tilbehør til hængestole

Ønsker du ekstra komfort, har vi fået udviklet en ben-puff, som er en fodhvile, der kan eftermonteres på hængestole med tværpind. Derudover har vi en række lækre puder i alverdens skønne farver, der passer perfekt til at skabe ekstra komfort i din hængestol. Se vores puder her.

Ønsker du mere information om hængestol til indendørs brug, eller har du spørgsmål om ophæng eller vores produkter generelt, så tvivl endelig ikke med at kontakte os for yderligere information. Du finder vores kontaktinformationer på siden her.

Rigtig god fornøjelse.   

Dankort + VISA/Dankort VISA Electron MasterCard VISA JCB American Express Diners ViaBill MobilePay